Henrik Martin Hansen Torjusen

Mit post.doc.-projekt, som er en del af projektet Framstilt fortid. Norge og andre verdenskrig i samtidskulturelle optikker, beskæftiger sig hovedsageligt med værker, hvor børn ellerbørnebørn nærmer sig deres families eller slægtninges historie. Disse familier var for på forskellige måder forbundet med den "forkerte" side af anden verdenskrig i Norge. Enten som soldater eller som medlemmer af National Samling. Projektets mål er dermed at undersøge, hvordan disse tekster forholder sig til, omformulerer, kritiserer eller reevaluerer den norske forståelse af anden verdenskrig, som beskrevet af bl.a. Anne Eriksen og Synne Correll. Det er også et centralt mål at se på, hvordan erindringen om anden verdenskrigfremstilles.

Jeg vil derfor se bøgerne i lyset af ideer om national identitet og national mytologi, hvor receptionen af og debatten om bøgerne bliver helt central for at se deres effekt på skabelsen og genskabelsen af kulturelle erindring. Det teoretiske udgangspunkt for dette projekt er at betragte kollektive historie som en konstruktion, der bliver genskabt i en konfliktfyldt proces – og at litterære repræsentationer spiller en central rolle i dannelsen og omdannelsen af kulturelle erindringer og idéer om national identitet.

Værkerne i dette projekt befinder sig midt mellem familieerindringens kommunikative erindring og bogudgivelsernes kulturelle erindring, specielt og især eftersom hovedparten af bøgerne undersøger lakuner eller mangler i deres familiehistorier, som aldrig er blevet omtalt, og som forfatterne kun kan få adgang til gennem andre slægtninge, i arkivform eller via deres forestillingsevne. Forfatterne har lidt eller ingen direkte erfaringer fra krigen, og hvis de har, er det hovedsageligt usikre barndomserindringer. Historierne er derfor anden- eller tredjehåndsberetninger, som dog samtidig alle hævder, at de i en eller anden forstand ”bygger på virkelige begivenheder”. Det fremfører et sandhedskrav, som bygger på rekonstruktion.

Fortællingerne kredser alle om familiehistorier. Overordnet set er familiehistorier en central del af identitetsdannelse. De er den første form for kollektive erindringer, som er en del af, men også i modspil til fx nationale narrativer. Familieerindringer udspiller sig i krydsfeltet mellem forskellige erindringsniveauer; det autobiografiske, det interaktivt-familiære, det institutionelt-nationale og det massemedierede. Familieloyalitet og -bånd spiller samtidig en stor rolle for fortolkningen og rammesættelsen af institutionelle og nationale narrativer. Og endelig bliver familie-erindringer også påvirket af de kulturelle erindringer, som omgiver den, og som er med til at give dem form og struktur.

Med dette som udgangspunkt er et af projektets hypoteser, at de forskellige værker fortæller historier, som udfordrer den dominerende norske selvforståelse om tiden under krigen, og et af de spørgsmål, som dette projekt vil undersøge, er i hvilken grad og hvordan disse tekster forsøger at navigere og finde løsninger på dette problem. Fx i form af en undersøgelse af tavshed eller mangler i deres egen forhistorie – eller forskellen mellem familiehistorie og national historie. En grundlæggende antagelse er, at deres forældres eller bedsteforældres handlinger ikke nødvendigvis passer ind i formlen for fortællingen om Norge under anden verdenskrig, bygget på en forestilling om os og dem – de gode nordmænd og de onde nazister – og min hypotese er, at forfatterne på denne begrund forsøger af skabe en meningsfuld erindring og identitet i mødet mellem det personlige, det familiære og det kollektive, som nødvendigvis må konfrontere den nationale forestillingsverden - som Anne Eriksen har beskrevet som det grundlæggende norske narrativ om national modstand, og som Synne Corell har betegnet som en ”nationally framed understanding” af dikotomien mellem os og dem. Her repræsenterer heltene (modstandsfolkene) hele nationen. Modstanden får en mytisk karakter, og besættelsen bliver en ”anden tid” eller en mørk parentes i historien, som lukker for integrering eller reevaluering af fortiden i nutiden.

Projektet vil derfor undersøge, hvorvidt disse bøger forsøger at integrere eller reevaluere fortiden og at inddrage de mørke og glemte dele af deres personlige forhistorier. Og om fortiden bliver et middel til at forstå dem selv og verden i nutiden. Hvis de gør, bliver det et spørgsmål om identitet og skyld? Hvem er jeg, hvis min familie har en problematisk fortid? Erindringen stiller sig dermed et sted mellem den nationale identitet, den individuelle identitet og familieidentiteten.