Diskusjon om eliteuniversiteter før Stjernø-debatten

Hør Søndagsavisa NRK P2 søndag 20. januar:

Professor Rune Slagstad fra Høgskolen i Oslo ønsker et norsk eliteuniversitet i Oslo. Se innlegg i Klassekampen 17. januar: Slagstad innleder om det han hevder er manglende forståelse for eliten i Norge - noe som har konsekvenser også for universitetene. - Norge er et antiintellektuelt og antiakademisk land, sier Slagstad.

Etter Slagstad innlegg følger en debatt der NSU-leder Per Anders Torvik Langerød, professor Iver B. Neumann ved UiO og UiA-rektor Torunn Lauvdal deltar.

Innslaget i NRK P2s Søndagsavisa 20. januar finner du her. Det kommer etter ca 35 minutter - skyv avspilleren nesten bort til høyttalersymbolet så kommer innslaget innen rimelig tid. Søndagsavisas hjemmeside finner du her:

Tidligere artikler med Stjernø-innhold i UiAktuelt:

Julehilsen fra rektoratet - 21. desember 2007

Stjernø får brev fra alle universitetsrektorene - 15. november 2007

Rektor om nye universiteter - 15. oktober 2007

- La oss ta grep om universitetet! - Akademisk årsfest 3. september 2007

Stjernø angriper Lilletun og HiA - 18. mai 2007

 

I Aftenposten lørdag 12. januar (artikkelen foreligger ikke på nett) sier rektor ved Universitetet i Oslo, Geir Ellingsrud, at om Norge skal klare seg i konkurransen om dyktige studenter og forskere, må vi ha enkelte universitetsflaggskip. At han selv vil stå til rors på det største er åpenbart.

- Norge bør ha enkelte flaggskip som får tilstrekkelig med midler slik at det kan bli store, tunge forskningsuniversiteter. Hvis vi i større grad samler ressursene om enkelte universiteter, vil det bli langt mer attraktivt for dyktige studenter og forskere, tror Ellingsrud ifølge Aftenposten.

- Norge er et lite land, og vi må konsentrere forskningsinnsatsen rundt noen få, sterke miljøer istedenfor å spre midlene utover hele landet. Distriktspolitikk er viktig, men det må ikke gå på bekostning av oppbygging av sterke forskningsmiljøer. Skal vi drive forskning i internasjonal toppklasse, må vi dyrke de beste forskningsmiljøene, sier UiO-rektoren til Aftenposten.

Ellingsrud er opptatt av den danske universitetsreformen, som ifølge Aftenposten har resultert i tre eliteuniversiteter: København, Aarhus og Danmarks tekniske universitet. Superuniversitetene har fått økt bevilgningene betydelig, og man har valgt ut områder der Danmark skal bli best i verden.

Ellingsrud er redd for at de dyktigste i Norge trekkes til superuniversitetene i København.

I Aftenposten søndag 13. januar (artikkelen foreligger ikke på nett) blir Ellingsrud imøtegått av rektorene ved UiT, UMB, UiB, NTNU og UiAs rektor Torunn Lauvdal.

- Konkurransen om forskere må møtes ved å skape gode fagmiljøer der kompetansen er best, ikke bare i Oslo, oppsummerer Aftenposten rektorenes mening.

- Ja, vi trenger sterke forskningsmiljøer, men nei, vi er ikke avhengig av at de skal ligge samlet på Blindern. Den viktigste måten å møte konkurransen på for universitetene er å bygge allianser på institusjonsnivå med andre universiteter i Europa, hvor vi har komplementære fagområder, sier Lauvdal, som mener flere universiteter spredt i Norge er en verdi alle vil tjene på.

- Dette er ikke et nullsumspill. Det ligger en drivkraft i universitetsutviklingen som kunnskapsnasjonen Norge vil tjene på uansett, sier Torunn Lauvdal til Aftenposten.

I Aftenposten mandag 15. januar (artikkelen foreligger ikke på nett) sier Norsk Studentunion (NSU) blankt nei til eliteuniversiteter.

- Eliteuniversiteter vil legge beslag på midler fra hele linjen, noe som vil skade både kvaliteten på utdanningen, forskningen og rekrutteringen av forskere i Norge, sier NSU-leder Per Anders Torvik Langerød til Aftenposten.

- God forskning er faglig motivert. Noen få eliteuniversiteter vil føre til at de beste universitetene utkonkurrerer andre i å skaffe de beste forskerne, som igjen skal undervise. Det vil tappe andre miljøer for god undervisning, som er helt nødvendig for å skape rekruttering og stimulering til forskning, sier NSU-lederen.

Også leder av Universitets- og høgskolerådet (UHR), rektor ved Universitetet i Tromsø Jarle Aarbakke, mener kunnskapsvirksomheten må spres over hele landet.

- Ellingsruds analyse er langt på vei riktig, men medisinen er feil, sier Aarbakke, som mener at kunnskapen må være spred der næringen har sine naturlige utviklingsmuligheter.

- Internasjonal fagekspertise har på vegne av Norges Forskningsråd plassert 10 av 21 sentre for fremragende forskning (SFF) utenfor Oslo, og 11 av 14 sentre for forskningsdrevet innovasjon (SFI) til Tromsø, Trondheim og Bergen, sier aarbakke til Aftenposten.

Aarbakke ser på Norden som en enhet, der universitetene i København og Stockholm må ses på som samarbeidspartnere og ikke konkurrenter, sier Aarbakke.

På lederplass i Aftenposten 16. januar får UiO-rektor Ellingsrud motbør.

- Det er åpenbart at vi trenger en nasjonal forskningsstrategi, og det er like åpenbart at universitetsstrukturen vil utgjøre en viktig del av denne strategien, skriver Aftenposten - og viser til Stjernø-utvalgets utredning som legges fram om en uke.

- Det er ikke like åpenbart at Universitetet i Oslo skal utgjøre sentrum i det nye kartet. Hovedregelen for norsk forskningspolitikk må være kvalitet og smidighet framfor størrelse, skriver Aftenposten på lederplass. Les hele lederen her:

Ellingsrud mener seg feiltolket

I På Høyden - Universitetet i Bergens nettmagasin - 15. januar sier UiO-rektor Ellingsrud at han aldri har brukt begrepet "eliteuniversitet":

I et notat til Stjernøutvalget, som skal levere sine anbefalinger om den videre utviklingen av universitets- og høyskolesektoren i Norge, neste uke, har han vektlagt at man i større grad må dyrke de beste forskningsmiljøene. Han viser til at Norge er et lite land som må satse sterkere på noen spisser dersom man skal kunne hevde seg i konkurransen med Europa og resten av verden, skriver På Høyden.

– Det er imidlertid ikke det samme som å gjøre Universitetet i Oslo til et eliteuniversitet som skal sikres bedre rammer enn de andre universitetene. Denne feiltolkningen av mine utsagn ble rettet opp ved sitatsjekk i Aftenposten, men det er nok den første versjonen som er blitt presentert for de andre universitetsrektorene og som dannet grunnlag for oppfølgingssaken dagen etter, mener Ellingsrud.

Rektor ved Universitetet i Bergen, Sigmund Grønmo sier at alle universitetsrektorene er enige om at man må satse på spissene og bygge opp fagmiljøer der kompetansen er best. Han ble imidlertid, på lik linje med de andre rektorene, svært overrasket når Aftenposten fortalte at Ellingsrud mente at man burde bygge opp eliten på Blindern.

– Jeg ble temmelig forundret over et slikt soloutspill, og er glad for at misforståelsen nå er oppklart, sier Grønmo, som er svært spent på Stjernøutvalgets innstillings som blir presentert 22. januar.

Grønmo har hørt rykter om delt Strjernø-innstilling - og om sammenslåing av flere institusjonstyper. Det kan føre til at det vil bli vanskelig å sikre de prinsipper som nå ligger til grunn for universitetene.

– Vi ser for eksempel at Universitetet i Tromsø, som nå ønsker å slå seg sammen med Høgskolen i Tromsø, går bort fra prinsippet om en 50/50-fordeling mellom forskning og undervisning for de vitenskaplige tilsatte. Et pålegg om sammenslåinger vil, etter min og mange andres oppfatning, svekke de norske universitetene som synlige forskningsuniversitet internasjonalt, sier UiB-rektor Sigmund Grønmo til På Høyden. Les hele saken i På Høyden: I saken, rett under bildet av Ellingsrud, er det flere interessante lenker, blant annet et intervju med Steinar Stjernø om landsdelsuniversiteter.

I Universitas 16. januar sier UiO-rektor Geir Ellingsrud at han aldri har brukt begrepet "eliteuniversitet" - men han legger opp til spissing av fagtilbudene ved UiO. Les hele saken i Universitas:

Bergens Tidende mener på lederplass 17. januar at "Universitetsgiganter ingen løsning".

"Vi deler rektorenes skepsis til en slik tvunget strukturendring. Tvang på tvers av alle universitetenes vilje er naturligvis lite ideelt. Men den viktigste innvendingen bunner i at det er høyst uklart hva gevinsten av en slik endring vil være. Er det dette som skal til for at Norge skal utvikle spesialistmiljøer innen forskning og høyere kvalitet på undervisningen? Argumentene for at størst er best på dette området er vanskelige å skimte.

DET ER IMIDLERTID liten tvil om at forskningen og undervisningen i Norge må spesialiseres mer. Arbeidsdelingen mellom institusjonene må også bli tydeligere. Dagens struktur er for utflytende", skriver BT. Les lederen her:

I Klassekampen torsdag 17. januar går professor Rune Slagstad hardt ut for elitetanken, og mener at Oslo er den selvfølgelige plasseringen av et eliteuniversitet: Les saken på Klassekampens nettsider:

I Morgenbladet 18. januar oppsummeres debatten og lekkasjene fra Stjernø-utvalget. Se også spalten "Relaterte artikler". Les saken på Morgenbladets nettsider:

Andre aktuelle nettsider:

Stjernø-utvalgets nettside: - særlig klikkpunktet "Dokumenter" - med undermappe "Innspill til utvalget"

Kunnskapsdepartementets nettside om Stjernø-utvalget - med oppnevning, mandat osv.

UHR - Universitets- og høgskolerådets nettside om Stjernø-utvalget: - se også her lenkene i teksten.

Universitetsavisa ved NTNU spekulerer i om de nå blir MTNU - Midt-Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet:

Fra den svenske debatten om eliteuniversiteter i 2007:

(Glimt, langt fra fullstendig oversikt)

Elitutbildningar är lösningen - debatt i tekst og bilder med universitetskanslern Anders Flodström, som startet eliteutdanningsdebatten i Sverige:

ETT ELITUNIVERSITET RÄCKER - debattartikkel i Svenska Dagbladet från rektorerna i sydost:

Flodstrøm utdyper i Svenska Dagbladet: - se samme artikkel på Høgskolevärkets nettsider - med debattlenker til saken ovet (Ett elituni...):

Därför behöver Sverige elituniversitet - Innlegg i Tentakel, nettavis fra Vitenskapsrådet, ämnesrådet för naturvetenskap och teknikvetenskap

Idé om "elituniversitet" väcker debatt - Malmø høgskolas nettsider

Järnkanslerns skrämskott - artikkel i NyTeknik

Forma nordiskt elituniversitet - debattinnlegg i Svenska Dagbladet

Fra den danske debatten om eliteuniversiteter i 2005-07:

(Glimt, langt fra fullstendig oversikt)

Danmark satser på eliten - Nettavisen Nordens nyheter

Udenlandske eliteuniversiteter til Danmark - videnskabsminister Helge Sander på Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udviklings nettsider mai 2007:

Socialdemokraternes videnskabs- og forskningsordfører, Rasmus Prehn, hilser ideen om udenlandske universiteter velkommen, så længe de udenlandske universiteter ikke er i direkte konkurrence med de danske. Berlingske Tidende 20. mai 2007.

Eliteuniversiteter i Danmark? - Innslag på VidenOm - Danmarks Radios vitenskapsmagasin (tekst og tv)

Danmark dreier mot eliten - Universitas november 2005

Nå kommer eliteuniversitetene - Morgenbladet mars 07

Eliteforsk - portal for eliteforskning i Danmark støttet av videnskabsminister Helge Sander:

Danske forskere udvandrer - Det amerikanske forskermiljø har alt - artikkel i Ingeniøren april 07:

Ja tak til udenlandske universiteter i Danmark - Dansk Erhverv sept 07

Den kinesiske uddannelsesrevolution - Kronik af Bertel Haarder i Politiken 10. oktober 2007

Gourmetforskning til grillbar-priser - Kronik af rektor Børge Obel ved Aarhus universitet bragt i Jyllands-Posten den 8. juni 2005

Eliteuniversiteter i Tyskland

Tyskland utpekte i fjor flere eliteuniversiteter - eller Elite-Unis, Spitzen-Unis, Super-Unis eller Exzellenz-Unis - i dette tilfellet er det mange navn uten at barnet er tilsvarende kjært, ser det ut til. Uansett er tilskuddet til de seks høynet med 1,9 milliarder Euro på deling. Men til salt i grauten er det vel.

Her er noen spredte glimt fra debatten:

Focus online 19. oktober 2007: Entscheidung Sechs Elite-Universitäten gekürt Deutschland suchte die Super-Uni – und fand gleich sechs. Die Technische Hochschule Aachen, die FU Berlin und die Universitäten Göttingen, Heidelberg, Freiburg und Konstanz erhalten den Elite-Status. Les hele artikkelen:

Focus online 19. oktober 2007: Exzellenzinitiative Leuchttürme ohne Basis? Neun Exzellenzuniversitäten hat Deutschland jetzt. Damit soll Wissenschaft auf höchstem Niveau möglich sein. Und doch bleibt der Begriff „Elite“ schwierig. Les hele artikkelen:

Der Spiegel 20. januar 2006: (Dvs før beslutningen tas) ELITEUNI-PARADE Die glorreichen Zehn Das Gezerre um deutsche Spitzenunis dauerte Jahre - jetzt steht fest, welche Hochschulen die Nase vorn haben. Die Zehnerliste der Expertenkommission birgt dicke Überraschungen: Einige Favoriten sind aus dem Rennen, dafür ist auch ein großer Außenseiter dabei. Les hele artiikkelen: Vær ekstra obs på relaterte artikler nederst i saken, samt Uni- og forskningsrelevante saker i høyre spalte, f.eks henvisningen til UniSpiegel-magasinet.

Der Spiegel 13. oktober 2006: ELITE-CASTING Deutschland kürt seine Super-Unis Drei aus zehn - oder fünf aus zehn? Vor der heutigen Entscheidung im Exzellenz-Wettbewerb der Hochschulen steht nicht mal fest, wie viele Sieger ausgewählt werden. Doch die Gewinner werden feiern: Sie dürfen sich das Elite-Prädikat anheften, das hierzulande ein Novum ist. Les hele artikkelen:

Die Zeit 8. januar 2004: Vorbild USA: Einmal runderneuert, bitte! Was muss sich an unseren Hochschulen ändern? Ein Besuch amerikanischer Eliteschmieden gibt die Antwort: Alles Der Ölmagnat John D. Rockefeller fragte den Präsidenten der Harvard University, was es brauche, um eine Eliteuniversität zu gründen. Die Antwort fiel knapp aus: 200 Jahre Zeit und 50 Millionen Dollar. Das war Ende des 19. Jahrhunderts. Heute, so wäre hinzuzufügen, müsste man die Dollarsumme wohl vervielfachen. Les hele artikkelen:

Die Welt online 7. november 2006: Hochschule "Sie müssen etwas auf einen Haufen werfen" An der „Fridericiana“ gelten drei Geheimnise des Erfolges: Beschränkung, gezielte Berufungspolitik und Arbeit über Disziplingrenzen hinweg. Obwohl die Uni in allen drei Bereichen der Exzellenz-Initiative punktete, gibt man sich bescheiden. Les hele artikkelen:

En viktig problemstilling kommer til uttrykk på BROnline fra Bayerische Rundtfunk - nemlig at kampen om de dyktigste professorene uansett blir hard-. Årsaken er at tyske universiteter har en lønnslimit på 130.000 euro i professorlønn, en grense som ubetinget må heves betraktelig, mener rektorene.

Og det er vel et poeng også i den norske debatten: Et eliteuniversitet må jo satse på de aller ypperste, som det er ytterst få av. Og da spørs det jo om en norsk professorlønn og arbeidsvilkår også holder...

Elite-Unis müssen um Professoren kämpfen Was bedeutet es, eine Elite-Universität zu sein? Neben einem warmen Geldsegen, den die bayerischen Rektoren sicherlich gerne entgegennehmen, bringt der Titel auch Nachteile mit sich: Professoren der LMU und TU München sind begehrt wie nie. Und sie zum Bleiben zu bewegen fällt schwer, können sie doch im Ausland leicht das Doppelte verdienen

Les hele saken på BROnline - se også oppfølgeren fra 22. mai 2007 nederst i artikkelen under "Weiterlesen": Exzellenzinitiative: Elitemacher - Bildung für die Besten: Wer bekommt wie viel? Gå videre med Weiterlesen på samme plass videre innover - det er en rekke interessante artikler der.

Australia - Group of 8 (Go8)

I diskusjonen med rektor Lauvdal i NRK-Søndagsavisa refererer professor Iver B. Neumann ved UiO til Australia, der resultatene ifølge ham er svært godt mht eliteuniversiteter.

The Australian National University er top of the line i Australia mmed 13.500 studenter og 3.600 ansatte.

Her er Group of 8's hjemmeside:

Her er Australian Universities ranking 2007:

 

 

 

 

Kommentarer