Morild

Tekst: Theodor Caspari (1853-1948)

Jeg hjem ifra Ballet dig fulgte;
hvor var du dog deilig den Nat!
Som Dönningen svömmende glat
dit Öie i mine sig dulgte.

Mens Farverne skifted, og Morildens Drys
slog Sindet med brændende Feber,
drog Dragsuget blödt, som et listende Kys,
imod dine lokkende Læber.

Med et, för jeg ret vidtste af det,
du lösned din Arm ifra min,
forsvunden var Morildens Skin,
og dyster laa Dönningens Flade.

Et snertende Ord, rent et Indfald jeg fikk,
hvorledes? ja, hvor kan jeg vide?
og taus og mismodig i Natten du gik
med sænkede Blik ved min Side.

Du deilige Barn, mon du tænkte,
at koldt jeg tilbedste dig holdt?
mon derfor du saaret og stolt
dit freidige Hode vel sænkte?

Aa, kunde du læst i mit Öie den Gang,
aa, havde du löftet dit Hode og set,
hvor mit glödende Blik ved dig hang,
gad vidst, om du end kunde tro det!

Alt under den natlige Stjerne fra Ballet
jeg fulgte dig tyst
og grunded med længtende Lyst:
Hvor skulde dit Mismod jeg fjerne?

Hvor skulde jeg vække det glitrende Drys
og Dönningens Glans kunde tænde?
Aa, turde jeg vove et listende Kys,
för Afskedens Stund var tilende!

Publisert av webredaksjonen <webredaksjonSPAMFILTER@uia.no> 01.04.2009

Del/Tips:

til Morild er her