Louis Hornbeck

Louis Hornbeck (Anton Adolph Louis Theodor Hornbeck) ble født i København 23. juli 1840, som tredje barn av en musiker i Det kongelige Kapel, Theodor Julius Hornbeck (ca. 1804 – 1857 [denne var i følge [1] trolig sønn av kong Frederik VI]) og hustru Mette Petrine, f. Lütken (1805 – 58).

Louis Hornbeck studerte fiolin med Valdemar Tofte (1832-1907), klaver og musikkteori med Johan Christian Gebauer (1808-84), og orgel med Gottfred Matthison-Hansen (1832-1909). [2]

Avgjørende for Hornbecks liv ble forbindelsen med familien Sanne. Instrumentmakeren Jacob Sanne bodde i Studiestræde i København, og solgte instrumenter fra en ”Klaversal” i 1. etasje. Her dukket også Louis opp: ”Louis H. havde, fra han som 12aarig med sin Fader…kom op i Studiestræde for at købe Klaver, været en stadig Gæst i det Sanneske Hjem.” [1]

Jacob Sannes kone Birgitte, opprinnelig norsk, var en kusine av Bjørnstjerne Bjørnson, og dikteren vanket hyppig i Sannes hjem, ”som han betragtede som sit eget.” (ibid.)

Hjemmet, fra 1856 i Helliggejststræde (nå: Valkendorfsgade) 36, var fylt av musikk. Flere av de seks barna spilte meget godt, ikke minst Anna (”Nanna”) Christine Hedevig (1838-80). Hun var en dyktig pianist, og musiserte ofte sammen med Louis Hornbeck.

Stor betydning fikk det også at Bjørnstjerne Bjørnson introduserte sin fetter Rikard Nordraak i dette miljøet. Nordraak var kommet til København for å gå på handelsskole, men: ”Han spillede godt Klaver, blev berust af den megen Musik hos Sannes og opgav Handelsskolen.” (ibid.)

Louis og Rikard ble nære venner. En tid, fra sommeren 1864, losjerte de sammen på et par kvistværelser hos familien Sanne, som nå en kort periode, etter Jacob Sannes død, bodde i Kattesundet.

De unge musikerne drøftet nok ofte estetiske spørsmål; vi fornemmer noe av gløden, der Rikard i et brev til Louis, 24. mai 1864, berører problemet ”originalitet”: ”Kjender Du engang imellem denne underlige Trang efter at synge Noget ud, saa skriv det roligt ned uden at spørge om den eller den har sunget sligt før. Komponer for at tilfredstille Din egen Længsel saa vil Du ogsaa glæde Andre. Man har desuden ikke Længsel efter hvad man allerede har; i en ufrivillig Længsel og alvorlig Trang ligger der altid Orginalitet.” [4, s. 34]

Vennekretsen omfattet også Gottfred Matthison-Hansen, Emil Horneman og Edvard Grieg; sistnevnte var kommet til København i april 1863. Våren 1865 stiftet disse fem unge musikerne foreningen ”Euterpe” (oppkalt etter en av Apollos ni muser), med det formål å fremme ny nordisk tonekunst. Grieg sa i ettertid at ”Euterpe” var en ”kampforening rettet mot de etablerte, herskende klikker i det danske musikkliv, representert ved den konservative Musikforeningen i København.” [8, s. 69)

Louis Hornbeck giftet seg med Nanna Sanne i 1866. Ekteparet opptrådte flittig som utøvere, bl.a. ved ”Euterpe”-arrangementer. Louis fikk også publisert en rekke sanger: ”Grieg var meget begejstret for dem og lovede min Far et stort Navn som Romancekomponist. Særlig den skønne Sang til Plougs Digt ’Jeg troer paa Dig’ gjorde stor Lykke.” [1]

Travle år fulgte: Nanna underviste i klaver, Louis virket som orkesterfiolinist, som sanglærer ved Kommuneskolene, og fra 1874 som kantor ved St. Johanneskirken. Det kom etter hvert fem barn [3]; den yngste, en datter, ble født i desember 1879. Vel 3 måneder senere, 23. mars 1880, døde Nanna Hornbeck, trolig av komplikasjoner i forbindelse med fødselen. Kanskje hadde hun ”begyndt for tidlig paa sit Arbejde ude.” [1] Spedbarnet, oppkalt etter sin mor, ble adoptert bort til en av Nanna Hornbecks elever.

Louis Hornbeck giftet seg på nytt i 1884, med den femten år yngre Helga Olivia Both. [2][3] Til Edvard Grieg skriver Hornbeck i august 1884: ”Jeg seer Dine forbausede Øjne mod at modtage Brev fra mig. ’Hvad Fanden gaar der af Hornbeck’ – siger Du –, ’er Samvittigheden endelig vaagnet hos det gamle Asen, siden han begynder at betale sin Gjæld i Retning af Brev til mig, eller hva er paa Færde?’ Af indlagte Kort vil Du kunde see hvad der for det første er paa Færde. Jeg har virkelig gaaet hen og forlovet mig, med den lumske Bagtanke, at gifte mig, hurtigst muligt.” [5]

Griegs svar (23. august 1884) bærer nok preg av den dype samlivskrise han selv nylig hadde gjennomgått: ”…de bedste Ønsker ianledning af Din Forlovelse. Jeg skal vel afholde mig fra filosofiske Betragtninger med Hensyn til min personlige Mening om Sagen…Jeg er i dette Stykke fuldstændig Pessimist….og det kommer vel deraf, at jeg ikke tror, der findes den Kvinde, der kan gjøre en Kunstner lykkelig. Måske tager jeg Fejl, og hvis så er…så nærer jeg ingen Tvivl om, at Du med Dit fine Iakttagerblik har fundet den Rette. Bring Din Kjæreste en Misantrops ærbødige Hilsen og Lykkeønskning.” [6]

Hadde Hornbeck funnet ”den Rette”? Datteren Nanna Jappe formidler et blandet inntrykk, mellom linjene skimter vi et sjalusiproblem: ”Tilsyneladende var Ægteskabet den rene Idyl. Hun elskede min Far højt, sagde hun gerne ville give sit Liv for ham, men hun vil ogsaa have Alt. Men min Far skal have sagt, da [sønnen] Vagn forlod Hjemmet for at gifte sig, ’nu har jeg ikke mer at leve for.’ ” [1]

Louis Hornbeck sluttet tidlig å komponere – flittig virke som praktisk musiker og pedagog stjal vel mye av energien. Fra 1887 var Hornbeck kantor i Trinitatis kirke. Men ønsket om å skape bar han fortsatt. I 1893 søkte han om ”en varig Understøttelse for atter at dyrke sit Kompositionstalent…Han tør ikke opgive sit Arbejde, dels er Vagn ikke færdig med at læse til ’Dansk Jurist’ og dels er der jo ogsaa Pensionen at tage Hensyn til.” (ibid.) Søknaden, som ble ”varmt anbefalet af Hartmann og Matthison-Hansen” (ibid.), førte ikke frem. Stadig virksom i Trinitatis kirke, døde Louis Hornbeck av hjerneblødning 15. september 1906.

--------------------

Kilder

[1] : Nanna Jappe, f. Hornbeck (1879-1968; datter av Louis Hornbeck): Slægterne Sanne fra 1812 og fra 1793 Hornbeck. August 1964 . Håndskrevet manuskript, stilt til rådighet av Ole Jappe, København.

[2]: Dansk biografisk Lexikon, 1894.

[3]: Dansk Demografisk Database. Folketellinger 1850, 1880 og 1885.

[4]: Rikard Nordraaks breve til familien Sanne og Louis Hornbeck. Ved Nanna Jappe, født Hornbeck. Norsk Musikkgranskning 1937 (Johan Grundt Tanum, Oslo), s. 23-51.

[5]: Brev til Edvard Grieg, oppbevart i Griegsamlingen, Nettbiblioteket, Bergen Offentlige Bibliotek.

[6]: Edvard Grieg/Brev i utvalg 1862-1907. Redigert og kommentert av Finn Benestad (1998).

[7]: Øystein Gaukstad (utg.): Edvard Grieg. Artikler og taler. Oslo 1957, s. 215-216.

[8]: Finn Benestad og Dag Schjelderup-Ebbe: Edvard Grieg. Mennesket og kunstneren. Oslo 1980.

(tilbake til toppen)

Del/Tips: